Om os

[BABBA] Food, Wine & Cocktails

BABBA betyder far på blandt andet græsk, italiensk og tyrkisk. Det staves baba og det er derfor at udtaleklammerne er omkring logoet, da det udtales med dobbelt b [BABBA].

Evald Brasserie & Café er opkaldt efter Jesper og Jacobs farfar, Holger Evald. BABBA er en hyldest til Jesper og Jacobs far, Børge Niebuhr. BABBA bliver en kærlighedserklæring til Børge, som altid er der, når der er brug for ham. Vi kender ikke nogen der har arbejdet så hårdt igennem et helt liv og det er gennem ham at Jesper og Jacob har lært at arbejde hårdt og målrettet for det de ønsker.

BABBA er et spisested med en mellemøstliginspireret middelhavsmenu. Vi serverer dejlig mad som social dining, farverige cocktails og sprød vin. Der er masser af smæk på smagen og farverne i maden, men der er også smæk på farverne på indretningen. Vi har haft Jeanett Risom fra Risom Design med over indretningen og vi synes at restauranten er blevet så smuk. Vores blomsterskyer i loftet er kreeret af Anne-Katrine fra Holly Studio.

Dining Group

Ud over BABBA driver brødrene Jesper og Jacob Niebuhr også Evald - Brasserie & Cafe, på Papirfabrikken, som er vores "franske storebror".

På Evald Brasserie & Cafe er køkkenet fransk inspireret med enkelte cafe-retter. Evald ligger på Papirfabrikken 10B, med Remstrup Å i forhaven. Om sommeren åbner vi op for terrassen, hvor der også er mulighed for at nyde en middag på vores bro over åen. Se mere om Evald og bestil bord på vores hjemmeside her.

Hvis vi ikke har flere pladser på BABBA, kan det være at der er plads på Evald - Brasserie & Cafe.

Følg BABBA på Facebook og hold dig opdateret